Fandt {{ suggestionResult.MatchCount }} resultater

Brand univers

Expert franchise

Bliv expert franchisetager


Vi ønsker at ekspandere expert kæden i hele Danmark. Vi er derfor altid interesserede i at høre fra ildsjæle, som ønsker at starte op som franchisetager*.

Du skal have erfaring og viden og brænde for detail handel. Du er sandsynligvis allerede i dag ansat i branchen. Du er varehuschef, butikschef, førstemand eller noget helt tredje og brænder for at åbne din egen expert butik.

Du er drevet af lysten til at blive selvstændig. Du har stor energi og forståelse for den indsats, det kræver at være selvstændig og drive egen butik. Har du god en forretningsforståelse og er en rigtig købmand, så vil det styrke dine muligheder for succes.

POWER A/S hjælper dig i gang

Expert er en del af POWER A/S, som tilbyder at hjælpe dig i gang med alt det praktiske omkring leje af lokale, indretning, ansættelse og opstart af butikken. Du vil få professionel hjælp til alle faser ved åbningen af butikken og efterfølgende opfølgning samt rådgivning omkring den daglige drift af butikken.

Vi opstiller en veldokumenteret budgetmodel med en fornuftig indtjening med mulighed for større indtjening, hvis du gør det godt. Du kommer til at tjene dine egne penge, hvor din egen indsats og dygtighed afgøre, hvor meget du tjener. Du skal være forberedt på at kunne stille med en vis sikkerhed.

Expert kæden har i dag et moderne og tidssvarende butikskoncept. Vores primære målgruppe er kunder, som fokuserer på den rigtige pris, god service og rådgivning.

Læs mere om expert her.

Lyder dette spændende? Så kontakt:

Jesper Holmegaard
Direktør

Tlf.:+45 4048 4444
Mail: jesper.holmegaard@power.dk

*Franchise er et kontraktligt forhold, hvor expert tilbyder fuld servicering fra kædehuset med marketing, indkøb, IT, konsulentbistand og uddannelse. Franchisetager tjener det overskud butikken skaber.